Man kan parkere ved Sorø Rådhus, Sorø Hallen, Regionshuset, parkeringspladsen på Frederiksvej eller parkeringspladsen ved Holberg Arkaden. Yderligere kan man parkere ved Sorø Station, hvorfra der går busser.
For at publikum kan få den fulde oplevelse af optrædener og de mange lysinstallationer, ændres trafikforholdene lørdag d. 31. januar. Storgade er spærret af for kørende trafik og ligeledes er følgende gader, der støder op til Storgade spærret for kørende trafik til og fra Storgade: Vestergade, Østergade og Søgade.
Når mørket falder på d. 31. januar, vil gadebelysningen på de gader der er spærret af være slukket, for at give lysinstallationerne plads til at lyse op.
Endelig vil beboere i bymidten opleve ændrede lydforhold, da programmet byder på mange underholdende indslag, herunder musik og optrædener.
Kl. 22 slutter Kyndelmisse Lysfest af med et stort festfyrværkeri i Akademihaven.
Har du tilladelse til handicapparkering, kan du finde enkelte pladser ved og omkring Storgade.
Til lysfesten er der opsat midlertidige toiletvogne på Storgade. Derudover findes der to offentlige toiletter ved siden af Tinghuset, som begge er handicaptilgængelige.
Man kan naturligvis også anvende toiletterne ved Sorø Bibliotek, Sorø Museum, Sorø Klosterkirke, Sorø Kunstmuseum, Sorø Hallen, Regionshuset og Værkerne.
Med et Kyndelmissearmbånd er man sikret fri adgang til alle indendørs aktiviteter i et flot program der strækker sig over et stort område fra Akademihaven i syd til Per Arnoldis smukke vandtårn ved Pedersborg i nord.
Det fremgår i programmet på hjemmesiden hvilke oplevelser der kræver armbånd (som hovedregel er det de aktiviteter der foregår indendørs).
Det adgangsgivende armbånd kan købes på Sorø og Dianalund Bibliotek og programmet kan ses på Kyndelmisses egen hjemmeside www.kyndelmisse.dk
Ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort gælder de gængse regler.
Der vil være fire billetboder, der alle er markeret på kortet:
1. På Storgade ved krydset mellem Storgade og Absalonsgade
2. Midt på Storgade ud for Sorø Bibliotek
3. Foran Klosterporten
4. Ved Sciencecentret
Kommer du fra København og omegn ad motorvejen, skal du af E20 og kør fra ved afkørsel 37. Der vil derefter være skiltning, der fører vej til centrum af byen.
Kommer du toget eller på gåben fra Frederiksberg, anbefaler vi at gå langs Sorø Sø ind til centrum. Der er ca. 2,5 km fra Sorø Station til Kyndelmisses mange attraktioner og aktiviteter.
Kommer du cyklen, kan du med fordel parkere ved Sciencecentret, Akademigrunden 18.
På Kyndelmisseaftenen byder vi velkommen til de smukke lysinstallationer i Akademihaven. Installationerne må ikke berøres, men der må gerne interageres. Vi beder vi om, at der udvises respekt for de øvrige kunstværker og andre besøgende, og at man undgår at klatre på eller berøre dem, da der blandt andet kan være skjulte ledninger.
Vi vil opfordre til, at alle holder sig til stierne og hjælper med at sikre, at børn ikke kommer for tæt på værkerne. På den måde kan vi sammen skabe en tryg og magisk aften, hvor alle kan nyde det fantastiske lys og den særlige stemning.
Vi ønsker at passe på både jer og de mange installationer. Vi vil minde om, at færdsel er på eget ansvar.
Hvis du tager billeder til Kyndelmisse Lysfesten og gerne vil dele dem med os, hører vi meget gerne fra dig for vi kunne godt tænke os at bruge dine billeder på vores hjemmeside, på Facebook og i vores program mv. Vi kan ikke tilbyde dig penge for billederne, men vi lover, at vi kun bruger dem til det, vi får tilladelse til – og hver gang, vi bruger et af dine billeder, vil dit navn blive nævnt. Kontakt tina@nisted-bruun.dk, så får vi udfyldt en tilladelsesblanket. Husk, at hvis du tager portrætbilleder med få, tydeligt genkendelige personer på billedet, skal vi have deres tilladelse til at bruge billederne.
Hunde er selvfølgelig velkomne til Kyndelmisse Lysfest. Vi beder blot om, at I har jeres firbenede ven i snor og sørger for, at den ikke er til gene for de øvrige gæster. Vær opmærksom på, der er rigtig mange mennesker og høj musik til Kyndelmisse Lysfest.
Til Kyndelmisse Lysfest er der også plads til at medbringe barnevogn og klapvogn. Vi opfordrer dog alle til at tage hensyn på de smalle stier i Akademihaven, så der er plads til, at alle kan nyde den magiske aften.
Der er også plads til dig, der er gangbesværet og har brug for lidt ekstra støtte til at komme rundt. Stierne i Akademihaven vil være lettere belyst i løbet af aftenen, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at stiernes tilstand kan variere afhængigt af vind og vejr. Stierne er grusstier, men der vil være lagt plader ud flere steder for at gøre ruten mere tilgængelig. Ruten gennem haven er cirka 2 km lang, og vi håber, at du vil nyde den magiske atmosfære og de smukke lysinstallationer.
Kyndelmisse starter klokken 17.00 med borgmesterens åbningstale. Storgade spærres af fra klokken 13.00, så vi har tid til at klargøre de mange lysinstallationer og gøre Kyndelmisse klar.
Hvis din bil på Storgade, håber vi, at du flytter den til en af parkeringsbåsene i de omkringliggende gader inden klokken 13.00 den 31. januar 2026, da den ellers ikke kan komme ud.
Overblik over tidspunkter på Kyndelmisseaftenen kan findes her.
Oversigtskortet over Kyndelmisse 2026 kan findes her.
Kyndelmisse Lysfest er en aften ulig de andre 364 dage på året. Det er en aften, hvor Sorø bymidte transformeres ved hjælp af flotte lysopsætninger med alt fra kunstneriske skulpturer, lasereffekter, scenelys, musiske indslag, kreative workshops og meget, meget mere.
Med andre ord, så er det en aften, som skal opleves på egen krop.
Med en billet kan du frit opleve alle Kyndelmisseaktiviteter, både indendørs og udendørs.
Billetten koster 75 kr. i forsalg og 100 kr. på aftenen for alle over 10 år.
Børn under 10 år behøver ikke billetarmbånd.
Lysfesten har udviklet sig år efter år i over 20 år og er i dag et af flere fyrtårnsprojekter, som er med til at binde kultur og historie sammen i vores kommune.
Over tid er Kyndelmissen vokset fra en lille spirende idé til et stort flammehav af lyd, lys, sanseindtryk og wauw-effekt. En tradition, som vi ønsker at bevare i sit eget fine lys, men også at få til at udfolde sig som en oplevelse for alle aldre.
Med en så storslået lysfest i Sorø bymidte ønsker vi at sætte spot på de talrige kulturelle oplevelser, som Sorø byder på. Lysfesten byder på stolte traditioner, nye kulturelle aktører og frivillige ildsjæle, som hvert eneste år yder en uvurderlig indsats. Alt dette sker i et spændingsfelt mellem det frivillige foreningsliv og topprofessionelle lyskunstnere, som alle brænder for at skabe magiske og mindeværdige øjeblikke for store og små – som et tegn på, at årets korteste dage er talte, og at dagene så småt bliver længere.
Rigtig god fornøjelse.
Formand, Kasper Nygaard
Kultur- og Fritidsudvalget
Se listen over de mange sponsorere, der er med til at gøre Kyndelmisse Lysfesten til en årlig succes. Både store og små bidrag gør en verden til forskel.
Armbåndet giver dig fri adgang til at opleve alle aktiviteter på aftenen, både indendørs og udendørs.
Kan du ikke vente med at opleve Kyndelmisse stemningen? Så kan du se glimt fra lysfesten gennem årene i vores galleri.