Parkering
Man kan parkere ved Sorø Rådhus, Sorø Hallen, Regionshuset, parkeringspladsen på Frederiksvej eller parkeringspladsen ved Holberg Arkaden. Yderligere kan man parkere ved Sorø Station, hvorfra der går busser.
Afspærring af Storgade og tilstødende sidegader
For at publikum kan få den fulde oplevelse af optrædener og de mange lysinstallationer, ændres trafikforholdene lørdag d. 31. januar. Storgade er spærret af for kørende trafik og ligeledes er følgende gader, der støder op til Storgade spærret for kørende trafik til og fra Storgade: Vestergade, Østergade og Søgade.
Gadebelysningen slukkes for at give en flot oplevelse
Når mørket falder på d. 31. januar, vil gadebelysningen på de gader der er spærret af være slukket, for at give lysinstallationerne plads til at lyse op.
Fyrværkeri og ændrede lydforhold
Endelig vil beboere i bymidten opleve ændrede lydforhold, da programmet byder på mange underholdende indslag, herunder musik og optrædener.
Kl. 22 slutter Kyndelmisse Lysfest af med et stort festfyrværkeri i Akademihaven.
Handicaptilgængelighed
Har du tilladelse til handicapparkering, kan du finde enkelte pladser ved og omkring Storgade.
Toiletter
Til lysfesten er der opsat midlertidige toiletvogne på Storgade. Derudover findes der to offentlige toiletter ved siden af Tinghuset, som begge er handicaptilgængelige.
Man kan naturligvis også anvende toiletterne ved Sorø Bibliotek, Sorø Museum, Sorø Klosterkirke, Sorø Kunstmuseum, Sorø Hallen, Regionshuset og Værkerne.
Billetkøb vs. ikke-billetkøb (armbånd)
Med et Kyndelmissearmbånd er man sikret fri adgang til alle indendørs aktiviteter i et flot program der strækker sig over et stort område fra Akademihaven i syd til Per Arnoldis smukke vandtårn ved Pedersborg i nord.
Det fremgår i programmet på hjemmesiden hvilke oplevelser der kræver armbånd (som hovedregel er det de aktiviteter der foregår indendørs).
Det adgangsgivende armbånd kan købes på Sorø og Dianalund Bibliotek og programmet kan ses på Kyndelmisses egen hjemmeside www.kyndelmisse.dk
Ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort gælder de gængse regler.
PÅ KYNDELMISSEAFTENEN VIL STORGADE BLIVE OMDANNET TIL ET STEMNINGSFULDT GÅGADE, HVOR MAN KAN NYDE DENNE DEL AF LYSFESTEN.
HUSK AT SIKRE DIG DIN BILLET I GOD TID OG GLÆD DIG TIL EN MAGISK AFTEN FYLDT MED LYS OG EN HELT SÆRLIG ATMOSFÆRE.
Billetboder
Der vil være fire billetboder, der alle er markeret på kortet:
1. På Storgade ved krydset mellem Storgade og Absalonsgade
2. Midt på Storgade ud for Sorø Bibliotek
3. Foran Klosterporten
4. Ved Sciencecentret
Find vej
Kommer du fra København og omegn ad motorvejen, skal du af E20 og kør fra ved afkørsel 37. Der vil derefter være skiltning, der fører vej til centrum af byen.
Kommer du toget eller på gåben fra Frederiksberg, anbefaler vi at gå langs Sorø Sø ind til centrum. Der er ca. 2,5 km fra Sorø Station til Kyndelmisses mange attraktioner og aktiviteter.
Kommer du cyklen, kan du med fordel parkere ved Sciencecentret, Akademigrunden 18.
Vigtigt!
På Kyndelmisseaftenen byder vi velkommen til de smukke lysinstallationer i Akademihaven. Installationerne må ikke berøres, men der må gerne interageres. Vi beder vi om, at der udvises respekt for de øvrige kunstværker og andre besøgende, og at man undgår at klatre på eller berøre dem, da der blandt andet kan være skjulte ledninger.
Vi vil opfordre til, at alle holder sig til stierne og hjælper med at sikre, at børn ikke kommer for tæt på værkerne. På den måde kan vi sammen skabe en tryg og magisk aften, hvor alle kan nyde det fantastiske lys og den særlige stemning.
Vi ønsker at passe på både jer og de mange installationer. Vi vil minde om, at færdsel er på eget ansvar.
Fotos
Hvis du tager billeder til Kyndelmisse Lysfesten og gerne vil dele dem med os, hører vi meget gerne fra dig for vi kunne godt tænke os at bruge dine billeder på vores hjemmeside, på Facebook og i vores program mv. Vi kan ikke tilbyde dig penge for billederne, men vi lover, at vi kun bruger dem til det, vi får tilladelse til – og hver gang, vi bruger et af dine billeder, vil dit navn blive nævnt. Kontakt tina@nisted-bruun.dk, så får vi udfyldt en tilladelsesblanket. Husk, at hvis du tager portrætbilleder med få, tydeligt genkendelige personer på billedet, skal vi have deres tilladelse til at bruge billederne.
Godt at vide
Hunde er selvfølgelig velkomne til Kyndelmisse Lysfest. Vi beder blot om, at I har jeres firbenede ven i snor og sørger for, at den ikke er til gene for de øvrige gæster. Vær opmærksom på, der er rigtig mange mennesker og høj musik til Kyndelmisse Lysfest.
Til Kyndelmisse Lysfest er der også plads til at medbringe barnevogn og klapvogn. Vi opfordrer dog alle til at tage hensyn på de smalle stier i Akademihaven, så der er plads til, at alle kan nyde den magiske aften.
Der er også plads til dig, der er gangbesværet og har brug for lidt ekstra støtte til at komme rundt. Stierne i Akademihaven vil være lettere belyst i løbet af aftenen, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at stiernes tilstand kan variere afhængigt af vind og vejr. Stierne er grusstier, men der vil være lagt plader ud flere steder for at gøre ruten mere tilgængelig. Ruten gennem haven er cirka 2 km lang, og vi håber, at du vil nyde den magiske atmosfære og de smukke lysinstallationer.
Kyndelmisse starter klokken 17.00 med borgmesterens åbningstale. Storgade spærres af fra klokken 13.00, så vi har tid til at klargøre de mange lysinstallationer og gøre Kyndelmisse klar.
Hvis din bil på Storgade, håber vi, at du flytter den til en af parkeringsbåsene i de omkringliggende gader inden klokken 13.00 den 31. januar 2026, da den ellers ikke kan komme ud.
Overblik over tidspunkter på Kyndelmisseaftenen kan findes her.
Oversigtskortet over Kyndelmisse 2026 kan findes her.